Q. Hvordan fastsættes grænseværdierne for pesticidrester i fødevarer?

For at sikre, at resterne ikke giver anledning til sundhedsmæssige problemer, er der sat grænseværdier (MRL'er) for hvert enkelt plantebeskyttelsesmiddel, og de er ud fra et forsigtighedsprincip fastsat på et niveau, som ligger langt under det, som eksperterne anser for at være sundhedsmæssigt acceptabelt.

Q. Er de pesticidrester, som man finder i fødevarer i Danmark sundhedsfarlige?

Nej, forbrugerne kan trygt spise de fødevarer, der findes på det danske marked. De pesticidrester, man finder i fødevarer i Danmark, er på et meget lavt niveau, og ifølge Fødevarestyrelsen giver de ikke anledning til sundhedsmæssig bekymring.

Q. Gør vi nok for at beskytte grundvandet?

Danmark har en restriktiv godkendelsesordning, et varslingssystem for pesticider, og grundig overvågning af grundvandet. Miljøstyrelsen har forbudt eller begrænset anvendelsen af bestemte pesticider, når der har været behov for det.

Der er blevet indført regler om vaskepladser og påfyldning til sprøjteudstyr for at modvirke forurening fra spild, ligesom der er 25 meter med beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer på landbrugsjord. Endelig er der er i lovgivningen mulighed for, at kommunerne kan etablere større zoner efter en konkret vurdering af de lokale forhold.

Q. Hvad er et plantebeskyttelsesmiddel?

Plantebeskyttelsesmidler er ikke én type kemi, men en samling af forskellige kemiske stoffer, som hver især er blevet undersøgt, fundet egnet, og herefter godkendt af Miljøstyrelsen til netop den individuelle beskyttelse imod, eller bekæmpelse af, specifikke skadegørere. Først når den individuelle kemiske struktur er ansøgt om godkendelse til netop denne anvendelse, tilhører den gruppen af plantebeskyttelsesmidler.

Q. Kan der være uønskede effekter fra plantebeskyttelsesmidler?

Plantebeskyttelsesmidler er godkendt til specifikke formål, og brug uden for den givne godkendelse er ikke nødvendigvis undersøgt for eventuelle uønskede effekter på mennesker og miljø. Det er derfor vigtigt at følge brugsanvisningen for hvert enkelt produkt, da det er denne, som ligger til grund for godkendelsen af produktet.

Q. Hvorfor benytter man plantebeskyttelsesmidler?

Vores natur- og kulturplanter skal kæmpe mod sygdomme og skadedyr, og de skal konkurrere med ukrudtet om vand, lys og næringsstoffer. Planterne har altså brug for effektiv beskyttelse, da man ellers risikerer, at de aldrig når frem til spisebordet eller fodertruget. Hvis ikke landmænd i vores del af Europa havde adgang til planteværnsmidler, anslår forskere, at andelen af landbrugsafgrøder, der ville gå til spilde, ville stige med mere end 70 procent.

Q. Hvad sker der, hvis vi stopper med at benytte plantebeskyttelsesmidler?

Både konventionelle og økologiske landmænd benytter planteværnsmidler, men det er kun de konventionelle landmænd, der har mulighed for at benytte kemiske planteværnsløsninger, hvor økologiske landmænd næsten udelukkende må benytte naturligt fremstillede planteværn. 

I 1999 udarbejdede fire danske forskere en rapport, der beskrev, at det ville være nærmest umuligt at producere visse planter i Danmark, hvis ikke landmændene har mulighed for at benytte pesticider. Uden kemiske planteværnsmidler anslog forskerne, at det ville være slut med produktionen af græsfrø, kløverfrø og kartofler og på samme tid ville man være nødt til at standse landbrugsproduktionen i visse områder af landet, da det ville være umuligt at holde ukrudtet nede. Læs mere her (s. 7-26)