Konference på Christiansborg

Konference på Christiansborg
14. september 2023 var Dansk Planteværn medvært ved en konference på Christiansborg. Formålet var at sætte fokus på hvordan emner relateret til forurening, sundhedsrisici og farlige kemikalier er godt nyhedsstof i medierne, og at formidlingen fra forskere, organisationer, journalister, m.fl. er afgørende for forbrugernes afkodning af budskaberne. Hvorvidt der er tale om nødvendig viden eller unødvendig frygt var omdrejningspunktet for konferencen ”Pas på! Er der gift i din mad og drikkevand”.

Keynote speaker ved konferencen var forfatter til bogen "Farligt", Hans Jørgen Nielsen, der perspektiverede temaet: 

Verden fremstår ofte mere farlig, end den er. Det er fordi vi ofte går efter den tommelfingerregel, at hvad vi ikke kender nok til, det er farligt. Det er vigtigt at vurdere frygt og risiko, når vi træffer vores beslutninger’. 

 

Paneldeltagere, oplægsholdere og billeder fra dagen hos Tænketanken Frej

Dagsprogram for konferencen. 

Landbrugsavisen, 30.september 2023: "Farligt" giver kunder i butikken 

Samarbejdspartnere: 
Landbrug & Fødevarer, Danske vandværker, DM BIO og Tænketanken Frej.

 

Faglighed og videnskab danner grundlag for vores branche og de produkter, vores medlemmer udvikler til landbruget. Der skal mere proportionalitet og fakta i mediedebatten, så vi undgår unødig frygt og sikrer, at forbrugerne fortsat har tillid til myndighedernes vurderinger. Hvis organisationer, forskere, politikere, medier m.fl. øger samarbejdet og vægter fagligheden kan vi som samfund bedre prioritere de miljø- og sundhedsmæssige udfordringer, der kræver handling,” siger Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn.

Pressemeddelelse: ”Pas på! Er der gift i din mad og dit drikkevand?”

Paneldebat på Folkemødet skød konferencen i gang
Hvorvidt medierne skaber unødig frygt blandt forbrugerne blev indledt med en paneldebat på Folkemødet på Bornholm i juni. Her deltog Dansk Planteværn i en debat i samarbejde i Drikkevandsteltet:  "PAS PÅ! Der er gift i øko-æg, drikkevand og frugt"  - Skaber medierne nødvendig oplysning eller unødvendig frygt?