Den brede politiske aftale på pesticidområdet åbner døren for at nye, innovative planteværnsløsninger fremover kan benyttes i Danmark.
I Dansk Planteværn tager vi godt imod Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021, der den 21. april blev præsenteret af en bred forligskreds bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre. Kun Alternativet og Enhedslisten valgte at stå uden for samtalen.
Der er mange gode takter i den nye aftale. Ikke mindst er det en styrkelse af fagligheden, at der nu er fastsat kriterier for, hvordan man med videnskabelige undersøgelser skal følge op på, om aftalens tiltag og justeringer nu også får den ønskede effekt. For at gøre det muligt at sikre, at resultaterne af disse undersøgelser kan inddrages inden den næste aftale skal udformes, har man valgt, at pesticidstrategien nu skal strække sig over en femårig periode, hvor den tidligere strategi strakte sig over fire år.
Dansk Planteværn har sammen med Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet stået bag etableringen af en baseline for omfanget af herbicidresistens i Danmark. Resultatet blev præsenteret i slutningen af 2016, og for at kunne følge effekten af udviklingen i forhold til resistensproblematikken, er det i Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 fastlagt, at der i 2020 skal iværksættes en opfølgende undersøgelse af udviklingen af herbicidresistens i forhold til tilstanden i 2013-2015.
Planteværnsstrategi er videnskabeligt funderet
Der inkluderes videnskabelige værktøjer i strategien, der gør det muligt at følge, om tiltagene i aftalen får den ønskede effekt. I forbindelse med at der åbnes op for nye, innovative planteværnsløsninger i Danmark, vil man med et intensiveret brug af ’Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet’ (VAP) se på, om der mod forventning skulle opstå problemer med nogle af de nye midler, der nu bliver tilgængelige på det danske marked. Denne evaluering vil ligeledes finde sted i 2020, så resultaterne kan tages med i overvejelserne i forbindelse med udformningen af den næste pesticidstrategi.
I Dansk Planteværn er vi tilfredse med, at Pesticidstrategi 2017-2021 er stærkt videnskabeligt funderet. I februar 2014 bestilte et kommissorium under Miljøstyrelsen en international evaluering af den måde, hvorpå vi godkender og kontrollerer pesticider i Danmark. Evalueringen med navnet 'Review of the Danish risk assessment methodology regarding leaching to groundwater', forelå i april 2015, og der er i vid udstrækning hentet inspiration i eksperternes anbefalinger i Aftale om pesticidstrategi 2017-2021.
En styrkelse af dansk landbrug
Pesticidstrategien 2017-2021 åbner op for, at de danske landmænd kan få flere midler til rådighed i værktøjskassen, og det vil styrke dansk landbrugs konkurrenceevne samtidig med at det bliver muligt at sætte ind overfor resistens. I Dansk Planteværn mener vi derudover, at aftalen vil være positiv for udviklingen af fremtidens landbrug på flere fronter.
Det er meget positivt, at der i aftalen er fokus på at støtte op omkring innovation og ny teknologi indenfor planteværnsområdet, for vi er nødt til at udvikle os, hvis vi skal kunne imødekomme fremtidens efterspørgsel efter fødevarer. Her er det vigtigt, at landbrugets organisationer, producenterne af landbrugsmaskiner og Dansk Planteværns medlemmer inviteres med i arbejdet, så forskerne får mulighed for at inddrage markedets mest innovative projekter i det fremadrettede arbejde.
Unødvendige tiltag for sikring af drikkevand
I aftalen er der lagt op til, at det skal være muligt for kommunerne at oprette boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvilket vil betyde, at der vil kunne sættes yderligere restriktioner på brugen af planteværnsmidler i de områder, der udpeges som BNBO. Det er et tiltag, vi i Dansk Planteværn mener er overflødigt, da lovgivningen og den skarpe danske kontrol allerede er garanter for det danske grundvand.
Aftalen sikrer, uanset om der udpeges specielt følsomme områder, at Danmark fortsat har en uændret høj beskyttelse af grundvandet mod pesticider og et højt niveau af fødevaresikkerhed, ligesom miljø- og sundhedsbelastningen fra pesticider minimeres. I bilaget til aftalen står der direkte, at ’Med de foreslåede ændringer vil der fortsat være en særlig dansk høj beskyttelse af grundvandet, som ikke gælder i resten af EU. ’ Det vurderes også, at ændringerne af grænseværdierne ’ikke vil ændre beskyttelsen af grundvand’.
Danmark er altså fortsat meget restriktive i tilgangen til godkendelsen af planteværnsløsninger – det skal man ikke tage fejl af – men politikerne har vægtet højt, at den danske produktion af en række mindre afgrøder som ’frø, frugt og grønt’ sikres og udvikles, og derfor er der lagt op til, at gebyret for godkendelse af pesticider til mindre anvendelser nedsættes. Her har aftaleparterne lagt vægt på, at dansk producerede afgrøder har et lavere restindhold af pesticider, end man finder i importeret frugt og grønt.
Plads til forbedringer
Med præsentationen af ’Aftale om pesticidstrategi 2017-2021’ er politikerne nu enige om de overordnede mål og virkemidler på planteværnsområdet frem til 2021, og nu venter en otte ugers høringsperiode, hvor høringsberettigede organisationer kan bidrage med forslag til forbedringer eller ændringer af aftalen.
I Dansk Planteværn ser vi gerne, at der i pesticidstrategien sættes fokus på den årlige rapportering af forekomsten af pesticidrester i grundvandet, så der ikke opstår tvivl om, hvor et eventuelt problem stammer fra. Det er også noget den internationale evaluering har fokus på. Her skriver de tre forskere, at ’det er tilrådeligt, at man i Danmark prøver at identificere kilderne til signifikante, positive målinger, så landbruget ikke får skylden for dem, hvis landbruget ikke er kilden til problemet. ’
Helt konkret mener vi i Dansk Planteværn, at der skal afsættes midler til at GEUS i forbindelse med grundvands-rapporteringen årligt skal beskrive, hvilke pesticidrester, der findes i grundvandet. At det præciseres, i hvilke dybder fund gøres, og om der er tale om fund over eller under grænseværdierne. Rapporteringen skal også gøre det klart, hvilket anvendelsesområde de fundne pesticider har haft, om der er tale om forbudte midler, midler med begrænset godkendelse eller godkendte midler. Afrapporteringen fra GEUS skal gøre det tydeligt for kommuner og myndigheder, hvilke fund, der kan udgøre et problem, og om en eventuel indsats vil kunne afhjælpe problemet.
Nødvendigt med diskussion af afgifter
Selvom den nye pesticidstrategi har taget fat på mange vigtige problemstillinger, så er det en mangel, at en ændring af de danske afgifter på pesticider ikke er med i aftalen. Pesticidafgiften er en hjørnesten i den danske strategi, som virker konkurrenceforvridende, da konkurrenterne ikke har samme afgiftsbyrde.
Det danske afgiftssystem er desuden udelukkende baseret på fare og ikke risiko, idet afgifterne er fastsat på baggrund af produkternes iboende egenskaber og ikke tager højde for den reelle risiko ved at anvende produkterne. Dermed udtrykker afgifterne kun den potentielle maksimale belastning på miljø og sundhed.
Med afgiftssystemet er plantebeskyttelsesmidler underlagt en dobbeltregulering: først gennem en godkendelse af produkterne og derefter via afgiftssystemet. Det medfører ekstra omkostninger for danske landmænd. Derudover er der konstateret stigende problemer med herbicidresistens gennem de seneste 5-10 år. Derfor er det vigtigt for landmændene, at der er et tilstrækkeligt udbud af produkter til bekæmpelse af skadevoldere, og det kan blandt andet sikres med en ændring af afgifterne.
I Dansk Planteværn ser vi frem til, at forligspartierne i begyndelsen af 2018 skal diskutere en mulige ændringer af afgiften med baggrund i en evaluering af afgifterne, der finder sted i efteråret 2017.
Fakta:
Ændring/justering af vurderingsprincipperne for godkendelse af pesticider sker på tre områder:
1) kravene til nedbrydning i jord forenkles på tre punkter, så de i højere grad følger EU-kravene. De tre punkter er:
- a) afskæringskriteriet for halveringstiden på 180 dage fastholdes for aktivstoffer og relevante nedbrydningsprodukter, men der åbnes op for en samlet vurdering af et robust datasæt af laboratorie- og feltdata og der kan bruges normaliserede feltdata i vurderingen,
- b) Kravet om 180 dage 6 fjernes for ikke relevante nedbrydningsprodukter, der ikke er toksiske og ikke kan udvaskes til grundvand og dermed ikke udgør en risiko for grundvandet,
- c) Hvis nedbrydningstiden er mellem 90 og 180 dage, fjernes kravet om et langtidsstudie for effekter på jordorganismer. Langtidsstudiet er overflødigt, da der allerede forefindes tilstrækkelige oplysninger fra de øvrige studier, der følger med en ansøgning.
2) grænseværdien for nedbrydningsprodukter uden pesticideffekt, kan sættes op fra 0,1 mikrogram/liter til 0,75 mikrogram/liter hvis en konkret vurdering af stoffet viser, at der ikke er en sundhedseffekt eller miljørisiko. Pesticider, som godkendes i forhold til den nye grænseværdi for nedbrydningsprodukter, der ikke har pesticideffekt og ikke er vurderet til at have negative sundhedseffekt eller miljørisiko, testes i VAP. Såfremt de ikke klarer testen, bortfalder godkendelsen.
3) der gives mulighed for at godkende nye pesticider på baggrund af feltforsøg ved, at firmaerne, efter nærmere fastlagte kriterier og mod egenbetaling, kan teste ikke godkendte pesticider i VAP.
Kilde: Aftale om pesticidstrategi 2017-2021
Link til int. eval: 'Review of the Danish risk assessment methodology regarding leaching to groundwater'
Foto: Billede af Robert Racz: BASF
Artiklen har været bragt i maj-udgaven af AGROLOGISK